New Zealand here we are

Vi landede i Christchurch til – SURPRISE – mere regn. Det slog os dog ikke ud, da vi var klar på nye eventyr og godt var klar over at efteråret stod for døren i NZ.

Den første nat tilbragte vi på en campingplads tæt på lufthavnen, så vi nemt kunne komme ud og hente vores campervan dagen efter. Ungerne er heldigvis så store nu, at vi kunne tage af sted til udlejningen, mens de spiste morgenmad. Efter en længere introduktion til det nye køretøj, tumlede vi ud på vejene og tilbage til Klara og Freja, der synes campervanen var vildt sej. Vi brugte noget tid på at ”flytte ind”og finde en plads til alt vores grej i de mange små rum og skabe – lidt af en opgave. Derefter, var planen at køre nordpå langs kysten til Kaikora, der er kendt for sine hvalsafarier. Desværre havde den massive regn de foregående to uger lukket kystvejen, så vi måtte bare indse, at det ikke blev til hvalsafari denne gang – øv. Nå, vi besluttede i stedet at køre syd langs kysten mod Dunedin, hvor vi ville besøge et albatroscenter. Kørslen krævede koncentration, da vi ikke blot skulle vænne os til størrelsen af campervanen, men også til kørsel i venstre side. En lille side note: vi ankom i Påsken, hvilket kostede os noget tid for at finde åbne butikker og campingpladser der ikke var optaget af kiwier på påskeferie ? Vi kørte ikke langt den første dag, og gjorde stop for natten i Timora. Vi ville lige forsøge at blive klogere på campervans, toilettømning, strøm, vand, spildevand og gasforbrug …

Vi fik en dejlig morgen dagen efter, og holdt frokoststop i Okura, hvor der skulle være blue pingvins. Dem så vi ikke, men der var til gængæld kæmpe store bølger i havet der væltede ind over molen. Det var resterne af den tropiske storm der havde ramt NZ, som vi kiggede på mens vi spiste Fish and Chips på en udendørscafé. Næste stop på turen ned langs kysten var ved Mouraki Boulders, der er store sten på  Mouraki strand, som havet over tusindvis af år har gjort kuglerunde. Når vandet er lavt nok, kan man gå helt ud og kravle på dem, så fik en god legetime på stranden – samt våde, mudrede sko og bukseben ? Først hen under aften ankom vi til Dunedin, som ligger fuldstændig fantastisk smukt mellem bjerge og fjord. Vi bestemte os til, at blive to overnatninger for at få tid til at se hvad der var i området. Der skulle være både pingviner, sæler, hvalros samt det omtalte albatroscenter. Lektien efter de første dage på sydøen: NZ er stort, der er mange kilometer at køre. Rundt om hvert hjørne ventede der nye fantastiske smukke landskaber og ting vi kunne se, men skulle vi nå vores fly fra Auckland efter tre uger, måtte vi til at vælge til og fra.