Sneaber og onsen

Turen vestpå gik med Shinkansen (lyntog) fra Tokyo til Nagano og derfra videre med regionaltoget til Yudanaka station. Byen er lille og folk besøger den primært for skiløb, for at se sneaber og for at bade i onsen (traditionelt japansk bad i varme kilder). Stemningen i byen start april mindede om et lille skisportssted i alperne off season. Vi indlogerede os 3 nætter på Shimaya Ryokan – et traditionelt indrettet hotel med de sødeste værter. Vi smed rygsækkene og kastede os fluks i hotellets onsen. Normalt er onsens kønsopdelt, men vi fik lov at familiebade. Traditionen er, at man tager en lille skammel, en lille spand vand og sætter sig og vasker sig. Derefter går man i selve onsen og ligger i blød og bliver gennemvarm. Vandet fra de varme kilder er varmt og baderummet helt dampfyldt, så de mest sarte i familien måtte relativt hurtigt op igen for ikke at koge over …

Næste morgen, var vi klar til en lækker ”western breakfast” klokken 8, for at blive kørt af værten ud til Snow Monkey-parken klokken 9. For at komme op til selve parken, skal man gå en lille halv time på en sti op af bjerget gennem skoven. Heldigvis, havde hotellet varme gummistøvler vi kunne låne – vinterfodtøj har vi ikke lige plads til i rygsækkene ? Aberne lever i små flokke i skoven og bevæger sig rundt og finder et nyt sted at sove hver nat. De kommer ned til den varme kilde for at bade – om vinteren oftere end om sommeren. Besøgende kommer helt ind mellem aberne, der er vant til mennesker. Det var en sjov oplevelse at se dem bade, lege, sove og ordne sig. Vi fik selvklart fotograferet en del.

Vi var ikke i byen for at tage på sightseeing og besøge samtlige gallerier og templer, så den resterende tid slappede vi af på vores hyggelige værelse og altan, samt besøgte den udendørsonsen (rotemburo) hotellet har med udsigt over byen og bjergene – en knap så overophedet oplevelse da lufttemperaturen lå omkring 8-10 grader. Aftensmåltiderne indtog vi på små lokale restauranter, hvor engelskkundskaber ikke bringer dig ret langt. Vi fik dog ingen grimme overraskelser mht. spiseoplevelser, men lækker frisk sushi, ramen med sobanudler og variationer af tofu. Og dog – én ting: os ”åbenbart ikke så unge og smidige” voksne er ikke bygget til at sidde på gulvet og spise – der er alt for mange led og muskler der bliver ømme … Alt i alt, var vi meget tilfredse med vores besøg i byen. Det var en dejlig rolig oplevelse oven på hektiske Tokyo.

Efter de 3 overnatninger, tog vi turen med Shinkansen tilbage til Tokyo for at hoppe på Shinkansen til Kyoto, hvor vores sidste dage i Japan skal tilbringes. Kyoto er for alvor en kulturby, så vi håber vi er ladet nok op til at være superturister igen ?